Sep 17 2010

Indbydelse

Published by

Invitation Vinsmagning Vino Novo 2020.07.01:

Goosmann Vin & Vino Novo inviterer til sommer smagning onsdag 1. juli kl. 19:00 på Kåstrupgården. Der afholdes generalforsamling samme sted lige inden. Der kommer en anden mail om dette.

Arrangementet vil blive udbudt dels som en alm smagning på Kåstrupgården og dels som en virtuel smagning via Teams.

Da der kun er plads til 50 mennesker på Kåstrupgården håber vi, at der er nogle af jer som vil være med hjemmefra. Der skal minimum være 2 personer hvilket også giver mulighed for at deltage selvom man har små børn eller bor langt fra Kalundborg. I kan også sammensætte en gruppe gerne på 8 personer. Mad og vin kan afhentes når I kører hjem fra arbejde efter kl 15. Såfremt man er under 8 personer vil vinen blive omhældt i førevareegnede beholdere.

Tilmelding foregår som sædvanlig (mobilepay 263575). Hvis I vil sidde hjemme skal der desuden sendes en mail til HAAP med init på deltagerne. Tilmeldingsfrist er 24. juni.

Goosmann Vin er en lokal vinimportør. De er kendt for deres franske vine, hvor pris og kvalitet ligger i top. Deres filosofi er at finde mindre producenter, hvor de selv kan stå inde for kvaliteten.

Goosmann Vin præsenterer ved denne smagning en række vine fra nogle af de endnu ikke højt profilerede appellationer i Frankrig. Det bliver en smagning, hvor vi kommer rundt om nichevine, små produktioner og også vine, som ikke kan findes i supermarkeder eller indkøbskæder. Men det bliver også en smagning, med nogle af mest klassiske franske druer. Med andre ord en smagning med både det nytænkte og det traditionelle.

Dagens arrangement er en sommer smagning. Vi starter med et glas rosébobler fra distriktet Luberon derefter en hvidvin og en rosévin fra henholdsvis fra Grignan og Lirac. Derefter kommer 5 rødvine specielt udvalgt af Goodsman vine.

Til vinen serveres en let anretning fra Mia Reesen.

Pris 220 kr

 

De bedste hilsner Goosmann Vin og Vino Novo

This page has the following sub pages.

No responses yet

Comments RSS

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.